Spørgsmål & svar: Om AUB

Spørgsmål & svar: Om AUB

Her kan du få svar på ændringerne i AUB-bidraget, lønrefusion for lærlinge på skoleophold og to nye bonusordninger for at tage lærlinge.

  • Del:

Som et led i trepartsaftalen om flere faglærte fra 2016, kommer der i løbet af 2017 og 2018 en række ændringer i forskellige regler for at få flere til at uddanne faglærte.

 

Her kan du få svar på følgende spørgsmål:

 

 

Hvad er trepartsaftalen om flere faglærte?

Flere forskellige prognoser viser, at vi kommer til at mangle faglærte i fremtiden. En analyse fra Danmarks Vækstråds viser eksempelvis, at vi kan komme til at mangle op imod 85.000 faglærte i 2025.

For at øge antallet af faglærte indgik regeringen og arbejdsmarkedets parter i august 2016 en trepartsaftale om at skabe 8-10.000 flere praktikpladser om året. Reglerne i aftalen træder i kraft i løbet af 2017 og 2018.

 

De ændrede regler betyder blandt andet, at:

  • der indføres et nyt praktikpladsafhængigt AUB-bidrag som en del af den samlede AUB-ordning. Det indebærer en risiko for merbidrag, såfremt virksomheden ikke opfylder et måltal, der beregnes ud fra antallet af erhvervsuddannede medarbejdere og lærlinge i virksomheden (gælder fra 2018)
  • lønrefusion for elever på skoleophold sættes op (gælder fra 2017)
  • to nye bonusordninger for virksomheder, der tager lærlinge, træder i kraft (gælder fra 2017 med enkelte justeringer i forhold til den permanente bonusmodel fra 2018 og frem)
  • vilkårene for korte uddannelsesaftaler og delaftaler er ændret (gælder fra 2018).

 

 

Hvad betyder det nye AUB-bidrag for min virksomhed?

Det afhænger af, hvor mange elever din virksomhed har. Men generelt stilles der fremover højere krav til virksomhederne om at tage lærlinge og elever.

Hidtil har alle virksomheder betalt det samme AUB-bidrag til en fælles pulje, som finansierer skolepraktikydelsen, lønrefusion mv. Når virksomhedens elever var på skoleophold, fik arbejdsgiveren en lønrefusion.

 

Fra 2018 bliver denne ordning lavet om, således at virksomheder med relativt få elever indbetaler mere til AUB.

 

Der etableres et nyt pengekredsløb inden for rammerne af AUB-ordningen med følgende elementer:

  • Øgede indbetalinger til AUB fra de virksomheder, der ikke uddanner nok elever i forhold til antallet af faglærte – det såkaldte merbidrag
  • Øgede udbetalinger fra AUB i form af et tilskud pr. erhvervsuddannet medarbejder
  • Øgede udbetalinger fra AUB i form af to nye bonusordninger
  • En over- eller underskudsdeling, så det samlede pengekredsløb hvert år går i nul for den private sektor. 

 

 

Hvordan fungerer den nye AUB-ordning?

Dit bidrag bliver fra 2018 afhængig af, om du uddanner nok elever i forhold til antallet af faglærte i din virksomhed. Hvis du uddanner nok eller flere end forventet, skal du betale mindre, end hvis du tager for få lærlinge, da du herved modtager tilskuddet pr. erhvervsuddannet medarbejder samt eventuelt de nye bonusordninger uden at skulle betale merbidrag.

 

 

Hvordan ved jeg, om jeg har nok lærlinge?

I starten af året modtager du en forskudsberegning, der viser, hvor mange lærlinge du skal have ansat. Dette giver dig mulighed for at rette op, hvis der er behov for det. I det efterfølgende år modtager du en opgørelse med en samlet afregning for AUB-bidrag og bonusser.


På Virk.dk kan du læse mere om den aktuelle ’måluddannelsesratio’, som er udregningsmetoden for, hvor mange lærlinge, du skal have. Den kan først udregnes fra primo 2018.

 

Måluddannelsesratioen er udregnet i forhold til din virksomhedsstørrelse.

 

 

Hvor meget skal jeg betale, hvis jeg ikke har ansat nok elever?

Op til 27.000 kr. pr. helårselev, som din virksomhed mangler at uddanne.

 

 

Hvad hvis jeg ikke har eller kan få lærlinge?

Enkeltmandsvirksomheder samt virksomheder med kun en ansat er fritaget for AUB-bidrag.

 

Du kan derudover blive fritaget for merbidraget, hvis du kan dokumentere, at:

  • du har haft stillingen opslået på praktikpladsen.dk i mindst tre måneder
  • du ikke har modtaget ansøgninger fra elever med bestået grundforløb
  • en ansøger har afslået praktikpladsen
  • der ikke er søgende elever på uddannelsen på praktikplads.dk.

Se den nye § 21b i AUB-lov for de præcise krav.

 

 

Hvilke aftaler kan jeg lave med eleverne?

Fra 2018 kan du kun lave én delaftale med den samme elev. En delaftale er en uddannelsesaftale om delvis praktikuddannelse og omfatter ikke skoleophold.

 

Og du kan kun indgå korte uddannelsesaftaler op til to gange med den samme elev. En kort aftale skal omfatte mindst én praktik- og skoleperiode, og en kort aftale varer typisk et år. Der er dog mulighed for, at det lokale uddannelsesudvalg kan give dispensation.

 

 

Bliver lønrefusionen for eleverne påvirket?

Den refusion du modtager, når en elev er på skoleophold, bliver forhøjet med 7,4 pct. Dermed bliver det billigere for din virksomhed, når eleven er på skolebænken.

 

 

Kan jeg blive kompenseret for at uddanne flere elever?

Ja, der er udformet to bonusser: praktikbonus (merbeskæftigelsesbonus) og fordelsbonussen, som begge træder i kraft fra 1. januar 2017.

 

 

Hvad er praktikbonussen?

Hvis du tager flere elever i 2017 end de tre foregående år, får du udbetalt en bonus på op til 15.000 kr. pr. helårselev. Beløbet afhænger af, om den samlede pulje med et loft på 20 mio. kr. er tilstrækkelig, og derfor kan man risikere et lavere beløb. Praktikbonussen kaldes også merbeskæftigelsesbonus.

Bonussen betinges fra 2018 og frem af, at virksomheden også opfylder sin måluddannelsesratio.

 

 

Hvad er fordelsbonussen?

Har du fra 1. januar 2017 eller senere påbegyndt en uddannelsesaftale med en elev på en fordelsuddannelse, kan du få udbetalt op til 5.000 kr. pr. helårselev (praktikårselev) i bonus. Beløbet afhænger af, om den samlede pulje med et loft på 20 mio. kr. er tilstrækkelig, og derfor kan man risikere et lavere beløb. Delaftaler indgår ikke i beregningen af praktikårselever.

Godkendte fordelsuddannelser for 2017 og 2018 kan findes på denne liste på Undervisningsministeriets hjemmeside.

 

Bonusudbetalingen er betinget af, at uddannelsen som helhed lever op til kravene til at være en fordelsuddannelse.

Se nedenfor.

 

 

Hvad er en fordelsuddannelse?

For at være en fordelsuddannelse kræver det, at uddannelsen ved årets udgang lever op til følgende to kriterier:

  • Andelen af uddannelsesaktive elever, som har kvalificeret sig til at påbegynde hovedforløbet på fordelsuddannelsen, og som efter tre måneder ikke har indgået en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver, må ikke overstige 10 pct. i bonusåret.
  • Andelen af elever i skolepraktik på fordelsuddannelsen må ikke overstige 15 pct. af omfanget af praktik og skolepraktik for samtlige elever på fordelsuddannelsen i bonusåret.

 

 

Hvordan og hvornår bliver bonussen udbetalt?

Både praktikbonussen og fordelsbonussen udbetales automatisk til din NemKonto. Det sker første gang i midten af 2018. Bonusserne bliver reguleret i forhold til, hvor mange der lever op til kravene for de samlede puljer, samt om fordelsuddannelserne stadig opfylder kriterierne.

 

 

Vil du vide mere?

Du kan også læse mere om reglerne på: www.uvm.dk/trepart

 

Du kan også følge udviklingen i reglerne på: www.virk.dk

Nyheder

Analyser - 21. sep. 2017

Optimismen fortsætter

Analyser - 21. sep. 2017
Den seneste konjunkturanalyse fra Håndværksrådet viser flere tegn på, at den positive trend fort-sæt ...

Læs mere
For SMV'er - 20. sep. 2017

Kommentar: Færre smerter og langtidssyge, hvis arbejdspladsen forebygger

For SMV'er - 20. sep. 2017
Arbejdspladsen har stor betydning for ansattes sundhed. Det er budskabet i en fælles kommentar fra ...

Læs mere
Uddannelse - 18. sep. 2017

Mulig redning af erhvervsskoler: DF og S sammen mod nedskæringer

Uddannelse - 18. sep. 2017
Folketingets to største partier kan godt se fornuften i at holde hånden under erhvervsskolerne og ta ...

Læs mere
HIF Danmark - 13. sep. 2017

Håndværksrådet uddelte 35 000 kroner i form af legater

HIF Danmark - 13. sep. 2017
I forbindelse med HIF Danmarks formandsmøde i Horsens i Weekenden uddelte formanden for HIF Danmark, ...

Læs mere

For SMV'er

For SMV'er - 20. sep. 2017

Kommentar: Færre smerter og langtidssyge, hvis arbejdspladsen forebygger

For SMV'er - 20. sep. 2017
Arbejdspladsen har stor betydning for ansattes sundhed. Det er budskabet i en fælles kommentar fra ...

Læs mere
For SMV'er - 6. sep. 2017

Ungdommens Røde Kors inviterer SMV-erne til at give En Hjælpende Hånd

For SMV'er - 6. sep. 2017
I efteråret 2017 går alle landets håndværkere og håndværksvirksomheder sammen for tredje år i træk. ...

Læs mere
For SMV'er - 28. aug. 2017

Hjælp til din bogføring

For SMV'er - 28. aug. 2017
Er du i tvivl om, din bogføring er rigtig? Så brug bogføringsguiden på SKATs hjemmeside. ...

Læs mere
Uddannelse - 16. aug. 2017

Idékatalog: Virksomhedsejere underviser i folkeskolen

Uddannelse - 16. aug. 2017
Flere håndværkere og virksomhedsejere kaster sig ud i at undervise på folkeskoler for at præsentere ...

Læs mere

Pressemeddelelser

Pressemeddelelser - 13. sep. 2017

DI vrøvler om brugte reservedele

Pressemeddelelser - 13. sep. 2017
Dansk Industri har helt misforstået Dansk Folkepartis forslag om brugte dele i skadesopgørelse på bi ...

Læs mere
Pressemeddelelser - 12. sep. 2017

Regeringen i splid med sig selv om erhvervsuddannelser

Pressemeddelelser - 12. sep. 2017
Høje ambitioner rimer ikke på nedskæringer. Derfor skylder regeringen både virksomhederne og de unge ...

Læs mere
Pressemeddelelser - 11. sep. 2017

Analyse: Kommuner bør udbyde opgaver mere SMV-venligt

Pressemeddelelser - 11. sep. 2017
Langt fra alle kommuner opdeler udbud i mindre dele, så små og mellemstore virksomheder kan være med ...

Læs mere
Pressemeddelelser - 7. sep. 2017

Endelig! Regeringen vil stoppe unfair konkurrence fra det offentlige

Pressemeddelelser - 7. sep. 2017
Håndværksrådet hilser regeringens udspil til en begrænsning af det offentliges erhvervsaktiviteter v ...

Læs mere